Henrik IbsenFra Peer
Gynt
Djævlen stå i alt, som minder!
Djævlen stå i alle kvinder, –
uden en –!
(akt 2, scene 1)
Til helved med alle de vasne løgne!
(akt 2, scene 3)
Han var for stærk. Der stod kvinder bag ham.
(akt 2, scene
7)
Ja, tænke det; ønske det; ville det med, –
men gøre det! Nej; det skønner jeg ikke!
(akt 3, scene 1)
Man skal ej læse for at sluge,
men for at se, hvad man kan bruge.
(akt 4, scene 1)
Det gynske selv, – det er den hær
af ønsker, lyster og begær, –
det gynske selv, det er det hav
af infald, fordringer og krav,
kort alt, som netop mit bryst hæver,
og gør at jeg, som sådan, lever.
(akt 4, scene 1)
Hvo intet ejer, letvindt vover.
(akt 4, scene 1)
Jeg har læst på tryk – og satsen er sand –
”ingen blir profet i eget land”.
(akt 4, scene 6)
Jeg vil skumme historiens fløde.
(akt 4, scene 9)
Hvor udgangspunktet er galest,
blir tidt resultatet orginalest.
(akt 4, scene 9)
Kvinderne, – det er en skrøbelig slægt!
(akt 4, scene 9)
Tænk Dem, hvilket fortærende liv;
være pen (les: blyant) og aldri smage odden af en kniv!
(akt 4, scene 13)
Da jeg rejste fra landet, for jeg her forbi,
og bærmen, siger ordsproget, hænger længst i.
(akt 5, scene
1)
Samvittighedsfred er en dejlig pude.
(akt 5, scene 1)
Slet borger var han. Og for stat som kirke
et gangløst tre. Men hist på hejens hvælv,
i slægtens snevring, hvor han så sit virke,
der var han stor, fordi han var sig selv.
(akt 5, scene
3)
Vær dig selv nok!
(akt 5, scene 8)